DGI-landsmesterskaber 2008
Gode Resultater

Hvide Sande KFUM - atletikhavde fire deltagere med til DGI’s landsmesterskaber, som blev afholdt i weekenden den 16.-17. August i Randers.

Det var et godt stævne, vejret var godt, banerne var gode og der var god konkurrence, så det gav gode resultater til deltagerne. 

Mette Graversgård klarede sig bedst, idet hun blev den femte bedste af 53 deltagere fra hele landet i gruppen for de 12-13 årige.

Hendes resultater var: 80 m 11,75, højdespring 1,45, længdespring 4,40, 800 m 2.42,4 og kuglestød 7,61. Hun satte personlig rekord i 80 m, 800 m og kuglestød – det var en flot præstation – niveauet var højt, men hun var kun 150 point fra en førsteplads.

I 10-11 års gruppen blev Sebastian Balle-Svendsen nr. 23 af 37 drenge. Hans bedste resultater var højdespring 1,25, kuglestød 5,93 og 60 m 10,62, Det var personlig  rekord i 60 m og i højdespring havde han det næstbedste resultat af alle drengene.

I 12-13 års gruppen for drenge satte Kristian Vrist Hansen personlig rekord i både højdespring med 1,20 m, i 80 m med 13,35 og kuglestød med 5,64.

Mia Rapaics bedste resultat var en 6, plads i spydkast med personlig rekord 20,13 og en 8. Plads i diskos med 18,07 m. Hun deltog i 14-15 års gruppen, hvor der kæmpedes om individuelle medaljer.

I de andre grupper blev der kæmpet i trekamp, således at de det bedste spring, løb og kast tæller i placeringskampen.