08 Medaljer i vestdanske mesterskaber
Skive den 7. og 8. juni 08
 

Hvide Sande KFUM havde tre deltagere til de vestdanske mesterskaber for ungdom i Skive.

Mette Graversgård satte tre flotte personlige rekorder og fik to bronzemedaljer med hjem.

I længdespring forbedrede Mette sit bedste resultat med 20 cm og sprang 4, 54 m, det var til en fjerdeplads kun 3 cm fra tredjepladsen. I 60 m hækkeløb kom hun virkeligt flot over hækkene i det indledende heat, forbedrede sig med 0,92 sek og kom ind i den tredje bedste tid 10,92. Hun havde store forventninger til finalen, men her faldt pigen med den bedste tid, som løb på banen ved siden af Mette – det fik Mette helt ud af rytmen og hun endte på en femteplads.

Næste øvelse var 200 m, og Mette var opsat på at få den medalje hun havde været så tæt på to gange. Her gik det fint – hun forbedrede sin tid med næsten 2 sek. Og kom ind på tredjepladsen i tiden 29,87 og den første bronzemedalje var i hus. Den anden bronzemedalje vandt hun i højdespring uden at leve op til sit bedste resultat - med et spring på 1,34 – havde hun sprunget 1,37 havde hun fået sølv.

 

Mette på vej til 3. pladsen i 200 m
Mathias og Mia

 

Mathias Simonsen og Mia Rapaic opnåede også personlige rekorder og pæne placeringer.

I

Mathias Simonsen fik en 7. Plads i 200m løb i personlig rekord 30,21. Også Mia Rapaic satte personlig rekord, det var i spydkast , hvor hun med 20,80 fik en 5. Plads.

Det var et stævne med hård konkurrence fra de bedste atletikudøvere fra hele Jylland og Fyn. Det blev for øvrigt sat nordisk ungdomsrekord ved stævnet, da den 15 årige Jannick Klausen fra Århus 1900 sprang 2,11 i højdespring.

 

Mathias løber 200 m.